Vi holder danske fisk friske

Pandalus A/S i Hanstholm leverer frisk torsk, kuller, kulmule samt andre typer fisk og skaldyr til grossister i hele Vesteuropa. Virksomheden er kendt for deres kvalitet og vil ikke gå på kompromis med kasserne til transport af de friske fisk og skaldyr. De bruger derfor EPS-kasser udviklet i samarbejde med BEWI.

Leveret over natten

”Vi klargører fisken i hånden, og leverer henover natten. Det er ekstremt vigtigt, at fiskene ser lige så godt ud når de ankommer hos grossisten, som da de forlod Hanstholm. Derfor har vi brug for kasser der yder den bedste beskyttelse og isolering ,” fortæller Henning Søe, medejer hos Pandalus.

”Pandalus’ EPS-kasser er optimeret til deres produktionslinje og passer perfekt på deres paller. Vi har sørget for, at kasserne er lette at håndtere og stable i både fryseskabe, samt når de transporteres. Vi har arbejdet tæt sammen for at designe kasserne således, at Pandalus’ proces kan køre gnidningsløst,” forklarer Karl Erik Olesen, administrerende direktør hos BEWI Denmark.

EPS består af  98% luft

Pandalus’ kasser kommer enten med eller uden afløbshuller (til luftfragt) og har ingen skarpe kanter, hængsler eller andet, der kan beskadige fiskefileterne. Kasserne er  produceret i ren EPS, også kaldet Flamingo®.

”Kasserne er ofte fyldt med is for at holde temperaturen lav under transport. EPS isolerer så godt, at fisken holder sig frisk selv på lange transportture i varmt vejr, hvilket betyder mindre madspild,” fortæller Karl Erik Olesen, BEWI Denmark.

EPS består af  98% luft, hvilket gør kasserne meget lette og reducerer transportomkostningerne. EPS er desuden også 100% genanvendeligt. Brugte kasser er lette at komprimere, genbruge og kan omsmeltes til nyt råmateriale. Det er en bæredygtig løsning, perfekt til både dagens og fremtidens fangst.

BRUG FOR HJÆLP?

Fortæl os hvad du har brug for, så skræddersyr vi en løsning til netop din virksomhed. Tag kontakt til os i dag – og få mere information