Emballage

Lær mere om materialetyperne EPS, EPP, BioFoam®, Fabricated foam og Honeycomb – til emballage

EPS

EPS, ekspanderet polystyren, (eller Flamingo®) er oppustede polystyrenperler støbt sammen under varme og tryk. EPS er 98 procent luft, hvilket giver materialet fremragende isoleringsegenskaber mod varme, kulde og fugt.

EPS bruges ofte som materiale til fødevarer, da det holder maden frisk selv under lang transport. Den har også førsteklasses trykstyrke, stivhed og holdbarhed, som beskytter produkter pakket i EPS-emballage mod stød og slag.

EPS er 100 procent genanvendeligt og kan genbruges som råmateriale til ny EPS i et lukket loop, der sparer ressourcer og sænker CO2-udledningen.

Læs mere

EPP

Ekspanderet polypropylen, EPP, er et termoplastisk skum med lukkede celler, som har en fremragende energiabsorption, høj modstandsdygtighed og stærke isoleringsegenskaber.

EPP anvendes til en række applikationer i bilindustrien og i specialfremstillet emballage, eksempelvis til tekniske komponenter, da det kan støbes således det passer perfekt til komponenterne for optimal beskyttelse.

EPP er 100 procent genanvendeligt og kan genbruges som råmateriale til ny EPP i et lukket loop, der sparer naturressourcer, minimerer spild, sænker CO2-udledningen samt vandforbruget.

Læs mere

BioFoam®

BioFoam® består af biopolymerer lavet af organiske materialer (kompost og vegetabilsk affald) og har fremragende isoleringsegenskaber, resistens mod fugt, en høj stødabsorbering og bevarer sin form selv efter kraftige stød.

BioFoam® er slidstærkt og kan bruges i både støbte dele og i (kontur)skårne produkter. Dette giver mulighed for en bred vifte af tekniske produkter og emballageløsninger.

BioFoam®-produkter kan genbruges i det uendelige uden tab af kvalitet og reducerer CO2-udledningen drastisk. Det er desuden biologisk nedbrydeligt og kan komposteres industrielt.

Læs mere

Fabricated foam

Fabricated foam betyder, at vi køber materiale i blokke og forarbejder det til kundespecifikke løsninger. Vi bruger primært EPE- og PUR-materiale. Begge har førsteklasses beskyttelses-, isolerings- og fikseringsegenskaber

EPE er 100 procent genanvendeligt og det mest almindelige materiale til stødabsorbering, adskillelse og fiksering af mellem- til tunge industriprodukter.

PUR har åbne celler, som tillader luft og vand at passere igennem. Det gør også, at den er perfekt i møbler og madrasser, som emballage til skrøbelige produkter samt som stødabsorberende beskyttelse.

Læs mere

Honeycomb

Honeycomb er et naturprodukt lavet af papir, kraftliner eller testliner, der omslutter en kerne med en unik luftfyldt honeycomb cellestruktur, hvilket giver produktet dets navn.

Honeycomb er lettere og stærkere end pap. Det er også 100 procent genanvendeligt, 100 procent bionedbrydeligt mens det også kan komprimeres op til 75 procent for mere effektiv transport.

Materialet anvendes som beskyttelse og stødabsorbering til skrøbelige produkter, der er sårbare over for stød- og transportskader. Emballage af honeycomb kan omslutte hele produktet og/eller kanter kan bruges som stabilisatorer til at fiksere produkter inde i selve emballagen. Honeycomb tilbyder ydermere optimal hjørne- og kantbeskyttelse.

Læs mere