EU’s emballageforordning (PPWR)

Bliv klogere på EU’s emballageforordning (PPWR)

Varer har brug for emballage for at blive beskyttet og kunne transporteres sikkert. På trods af en øget indsats for genanvendelse fortsætter mængden af emballageaffald i Europa med at vokse. Blandt de største udfordringer er ineffektiv brug af emballage, anvendelse af materialer, der ikke kan genanvendes, samt manglende brug af genanvendt materiale. Derudover kan uklare mærkninger og symboler gøre det vanskeligt for forbrugerne at sortere materialerne korrekt til genanvendelse. EU’s forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) har til formål at reducere den stigende mængde emballageaffald i EU. Samtidig skal den harmonisere det indre marked for emballage og fremme en mere cirkulær økonomi. Forordningen trådte i kraft den 11. februar 2025 og finder som udgangspunkt anvendelse fra den 12. august 2026.

Som en førende leverandør af emballage, komponenter og isoleringsløsninger støtter BEWI EU’s mål om at øge cirkulariteten og fremme genanvendelse. For at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at forstå EU-Kommissionens regler giver vi her et overblik over forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR), herunder dens formål og vigtigste tiltag.

 

Denne artikel giver et overblik over PPWR baseret på de oplysninger, der var tilgængelige for BEWI på tidspunktet for offentliggørelsen. Artiklen er ikke tænkt som juridisk rådgivning. Læsere anbefales at konsultere offentligt tilgængelige oplysninger fra relevante EU-myndigheder og om nødvendigt søge uafhængig juridisk rådgivning.

Denne side blev opdateret den 12. august 2026.

Hvad er forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR)?

EU’s forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) er EU’s juridiske ramme for emballage og emballageaffald. Forordningen trådte i kraft den 11. februar 2025 og finder som udgangspunkt anvendelse fra den 12. august 2026.

PPWR er et vigtigt bidrag til at nå målene i EU’s Green Deal¹ og handlingsplanen for cirkulær økonomi samt til at indfri forpligtelserne i plaststrategien fra 2018.

¹ Ifølge EU’s Green Deal (og PPWD) skal 55 % af al plastemballage genanvendes inden 2030.

Er PPWR trådt i kraft?

Ja.

Europa-Kommissionen fremlagde forslaget den 30. november 2022. Den endelige forordning blev vedtaget i december 2024 og offentliggjort i januar 2025 som forordning (EU) 2025/40. Den trådte i kraft den 11. februar 2025 og finder som udgangspunkt anvendelse fra den 12. august 2026.

PPWR ophæver og erstatter direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, selvom visse overgangsbestemmelser fortsat gælder i implementeringsperioden.

De vigtigste mål med PPWR

PPWR introducerer en ny og ambitiøs tilgang til emballageaffald og en række tiltag, der skal bidrage til at nå flere mål, herunder:

  • Forebygge og reducere emballageaffald ved at begrænse unødvendig emballage og stille krav om genbrug eller genopfyldningsløsninger, hvor det er muligt.
  • Gøre al emballage i EU genbrugelig eller genanvendelig på en økonomisk rentabel måde inden 2030 gennem blandt andet krav til emballagedesign, pant- og retursystemer samt standardiserede symboler og mærkning til sortering og genanvendelse.
  • Øge andelen af genanvendt materiale i emballage med obligatoriske minimumsandele for ny plastemballage og ensartede regler for alle.
  • Reducere brugen af nye, virgine råmaterialer i emballage og bidrage til at bringe sektoren på rette vej mod klimaneutralitet i 2050.

De vigtigste tiltag i PPWR

Følgende tiltag er beskrevet. Yderligere information om implementeringen af tiltagene vil blive offentliggjort i de kommende måneder og år.

 

Reducere emballageaffald

 

EU-landene skal reducere mængden af emballageaffald pr. indbygger sammenlignet med 2018-niveauet med:

  • 5 % inden 2030
  • 10 % inden 2035
  • 15 % inden 2040

 

Minimumsindhold af genanvendt materiale i emballage

 

Fra 2030 gælder følgende obligatoriske minimumsandele af genanvendt materiale² i plastemballage:

  • 30 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af PET
  • 10 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af andre plastmaterialer
  • 30 % for engangsflasker af plast til drikkevarer
  • 35 % for anden plastemballage

Målene øges i 2040.

² Genanvendt fra plastaffald fra forbrugere, som er indsamlet og genanvendt i EU eller i et tredjeland i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der gælder for anlæg i EU.

 

Fuldt genanvendlig emballge

 

Fra 2030

  • Al emballage i EU skal kunne genanvendes.
  • Al emballage skal opfylde kriterierne for Design for Recycling, som fastlægges nærmere i yderligere lovgivning, for at øge genanvendelsesgraden.
  • De gebyrer, virksomheder betaler under det udvidede producentansvar, vil blive baseret på emballagens genanvendelighed med klassificeringer fra A til C.

 

Reducere overemballering

 

Fra 2030

  • Der må maksimalt være 50 % tom plads i gruppeemballage, transportemballage og emballage til e-handel.
  • Visse typer og former for unødvendig emballage bliver forbudt.

 

Obligatoriske mål for genbrug og genopfyldning 

 

Fra 2030

  • Ved transport mellem forskellige lokationer, der tilhører samme virksomhed, eller mellem forskellige virksomheder i samme EU-land, skal der udelukkende anvendes genbrugelig transportemballage.
  • For anden transportemballage skal mindst 40 % være genbrugelig.
  • For gruppeemballage, der bruges til at samle salgsenheder, skal mindst 10 % være genbrugelig.
  • Papemballage er undtaget fra målene for genbrug.

Målene øges i 2040

 

Obligatorisk mærkning af emballage 

 

Al emballage skal mærkes, og der skal anvendes tilsvarende mærkning på affaldsbeholdere for at gøre det nemmere for forbrugerne at sortere affald korrekt. Hvor det er relevant, skal emballagen i stedet forsynes med instruktioner om genbrug.

 

Komposterbar emballage 

 

Visse typer emballage skal være komposterbare, hvor kompostering giver en miljømæssig fordel. Det gælder eksempelvis te- og kaffeposer og -kapsler samt klistermærker på frugt og grøntsager.

 

Obligatorisk mærkning af emballage

Visse typer emballage skal være komposterbare, hvor kompostering giver en miljømæssig fordel. Det gælder eksempelvis te- og kaffeposer og -kapsler samt klistermærker på frugt og grøntsager.

 

Obligatorisk pant- og retursystem

Der indføres obligatoriske pant- og retursystemer for plastflasker og aluminiumsdåser.

Hvordan påvirker PPWR dig?

PPWR ændrer måden, vi designer, anvender og håndterer emballage på gennem hele værdikæden i EU. De fleste emballagetyper vil blive påvirket af de tiltag, der er fastsat i PPWR.

.

Hvordan kan BEWI hjælpe?

BEWI indsamler brugt EPS og genanvender det mekanisk til nye råmaterialer. Vores Certified Recycled EPS (CREPS) giver vores kunder adgang til råmaterialer og færdige produkter baseret på genanvendte råvarer, som er velegnede til fødevare- og pharmaemballage.

CREPS opfylder de foreslåede PPWR-krav til minimumsindhold af genanvendt materiale i emballage, bidrager til at reducere CO₂-udledningen og kan samtidig være med til at undgå plastafgifter, som allerede er indført i visse europæiske lande.

Derudover tilbyder BEWI et bredt udvalg af papiremballage og genbrugelige emballageløsninger.

Med vores portefølje af genbrugelige, genanvendelige og genanvendte produkter står vi godt rustet til at hjælpe vores kunder med at imødekomme de nye lovkrav.

Referencer:
EU-Kommissionens publikationer
EU Publications – publication detail